Q&A om navnet Wibergis

I det forgangne efterår har der været debat i Viborg Stifts Folkeblad om navnet på det kommende bymuseum i Domkirkekvarteret. I sommer afslørede vi, at bymuseet skal hedde Museum Wibergis. Det har affødt mange reaktioner, både positive og negative. Vi samler her op på debatten ved at svare på nogle af de spørgsmål, vi løbende er blevet stillet af dem, der følger interesseret med.

Er det Viborg Museum, der kommer til at hedde Museum Wibergis?

Nej, Viborg Museum skifter ikke navn. Viborg Museum har fire besøgssteder: Hvolris Jernalderlandsby, Haldladen ved De fem Halder, E’ Bindstouw samt det kommende bymuseum i Domkirkekvarteret.

Det er bymuseet, vi giver navnet Museum Wibergis.

Hvordan kom I frem til navnet Wibergis?

Vi besluttede for flere år siden, at det nye bymuseum skulle have sit eget navn. I efteråret 2022 gennemførte vi så en grundig proces, hvor 40-45 mennesker var involveret. Det var museets medarbejdere samt repræsentanter fra erhverv, kultur, turisme og kommune. Da processen begyndte, havde vi 15 navne i spil. Til sidst fire navne. Disse fire blev vurderet af alle museets medarbejdere ift. syv opstillede kriterier. Wibergis scorede højest. Vi inddrog så et kommunikationsbureau for at få en vurdering af Wibergis set udefra i en attraktionskontekst. Deres vurdering var positiv. I juni 2023 offentliggjorde vi navnet på det kommende bymuseum.

Hvad gjorde I for at undersøge betydningen af Wibergis?

Da vi kørte processen for et år siden, baserede vi vores viden om Wibergis på flere kilder og historisk litteratur. Wibergis kender vi fra 39 forskellige dokumenter fra 1100-tallet til 1300-tallet. Og bl.a. i en større publikation om Viborgs historie fra midten af det 20. århundrede fremgår Wibergis som selve navnet for Viborg i middelalderen. Vi havde dog en enkelt kilde, der anfører, at Wibergis er en ejefaldsform. Vores antagelse var derfor, at Museum Wibergis enten kan oversættes til Viborg Museum eller Viborgs Museum. Tvivlen tillagde vi ikke en større betydning, da der ifølge Dansk Sprognævn ikke er regler for grammatik i navne. Nu har latinkyndige påpeget, at Wibergis hverken er en grundform eller ejefald.

En kritiker har fremført, at navnet Museum Wibergis ikke er grammatisk korrekt. Har han ret?

Det kommer an på, hvem man spørger. Da kritikken kom frem her i efteråret, undersøgte vi sagen nærmere. Vi kom i kontakt med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som bl.a. udgiver danske kilder fra middelalderen skrevet på latin. En latinkyndig derfra argumenterer for, at der er forskel på klassisk latin fra de gamle romeres tid og latin i middelalderen. I middelalderen satte man gerne en -is endelse på et bynavn skrevet foran et navneord. Det findes i over 100 kendte tilfælde for danske og udenlandske byer, mens det ikke var korrekt latin 1.000 år tidligere. Museum Wibergis betyder derfor Museet i Viborg – ud fra en middelalderkontekst.

Modsat argumenterer kritikeren, at de klassiske regler for latin også må gøre sig gældende for middelalderlatin. Begge synspunkter rummer fornuft, og vi må fra museets side konstatere, at det er en akademisk diskussion, hvor flere svar kan være rigtige. Men vi synes, det giver god mening at betragte navnet ud fra en middelalderkontekst.

Hvorfor laver I ikke bare navnet om for at fjerne enhver tvivl?

Vi har lyttet til kritikken og til de andre navneforslag, der er blevet stillet i debatten. Derfor har vi genbesøgt hele vores proces og vores argumenter for Wibergis. Vi er kommet frem til, at den usikkerhed, der kan være forbundet med grammatikken, ikke giver anledning til at ændre navnet. Vi ønsker først og fremmest et navn, der har rod i byens historie, adskiller sig fra mængden og kan fungere som et brand. Og så må det gerne være et smukt navn. Vi synes, Wibergis opfylder kriterierne.

Burde I ikke have involveret en sprogkyndig fra begyndelsen?

Vi stolede for ukritisk på vores kilder vedr. navnet Wibergis. Vi kunne godt have inddraget en eller flere latinkyndige personer, så vi havde haft mere grundig viden til rådighed om navnet.

Hvad har I lært af debatten?

Vi har lært, at vi skal være opmærksomme på, hvad vi kommunikerer om navnet Wibergis. At det ikke er det navn, mennesker i middelalderen brugte om Viborg i daglig tale eller skrev på et landkort. Wibergis er en bøjning. Vi skal være præcise i vores kommunikation, så vi ikke kommer til at give indtryk af noget forkert om navnet.  

Tror I, at gæsterne vil kritisere navnet, når museet er åbnet?

Vi tror, at mange vil spørge nysgerrigt til navnet Wibergis. Hvor det kommer fra, og hvad det betyder. Det sker allerede, og nogle synes, det er et flot navn, mens andre har forbehold. Vi tvivler imidlertid på, at ret mange vil forholde sig til navnets grammatik. Men for de sprogkyndige, der måtte have interesse, står vi naturligvis klar med en forklaring på, hvorfor vi har valgt netop det navn.

Navnets betydning

Museum Wibergis skal fortælle danmarkshistorien, som den har udfoldet sig i Viborg gennem 1000 år. Det er derfor, vi har valgt netop det navn - Wibergis. For navnet skal rumme essensen af fortællingen, og fortællingen skal begynde allerede i navnet.

Wibergis er et blandt mere end 40 forskellige navne, bøjninger og stavemåder fra middelalderen, der alle relaterer sig til den by, vi i dag kender som Viborg. Navnets betydning ligger i de to led, der henviser til ”hellig” og ”bakkedrag”.

Første gang Wibergis optræder i en kilde er i midten af 1100-tallet. Vi finder det i diverse officielle dokumenter, og et typisk eksempel er i Kong Abels bekræftelse af Viborg Domkapitels privilegier. Her fremgår Wibergis således:”Wibergis anno domini mccl iii Nonas Septbr”, Et andet eksempel er i 1289, hvor Erik Menved bekræfter samme privilegier, og i dokumentet står der ”Datum Wibergis anno domini…”. Og sådan findes Wibergis i 39 kilder fra middelalderen. 

Med navnet Museum Wibergis har det været vigtigt for os, at det differentierer sig i mængden af museumsnavne, at det har attraktionskraft, at det kommunikerer indhold og oplevelse, at det er langtidsholdbart, og at det er inkluderende – også internationalt. 

Navnet har givet anledning til debat, da der er delte meninger om den grammatiske fortolkning. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der bl.a. udgiver kilder til Danmarks middelalderhistorie i projektet Diplomatarium Danicum og har eksperter i middelalder-latin ansat, har også forholdt sig til navnet. 

Projektleder ved Diplomatarium Danicum, Markus Hedemann, udtaler om navnet Museum Wibergis: ”Wibergis er en fuld korrekt lokativisk form, som man uden videre finder dokumenteret i www.diplomatarium.dk. Sådan som man også finder masser af eksempler på Roskildis (i Roskilde), Ripis (i Ribe), Hafnis (i København) osv. Pointen er, at der ikke er noget grammatisk forkert ved formen Museum Wibergis. Det betyder sådan set blot ”Museet i Viborg”.

Fakta om det middelalderlige navn Wibergis

- Wibergis bruges som stedbetegnelsen "i Viborg" i 39 forskellige dokumenter fra middelalderen. Typisk ses Wibergis øverst i et dokument således: ”Datum Wibergis anno Domini” (Givet i Viborg i det Herrens år) og herefter den givne dato og årstal. Alle dokumenter kan findes via følgende link:  Diplomatarium Danicum · Tekstnet (dsl.dk)

- Viborg er benævnt eller refereret til på mange måder gennem historien. I kilderne til byens historie fremgår nedenstående mange varianter, som her vises med det årstal, hvor navnet ses første gang. Her er oplistet 46 varianter:

PIB, PIBR, PIBRNE, VPIBR, VVIBERGA (mønter 1018-1035), WIBERGA, VIBERGA, VIBERG, VIBER (mønter 1080-1086), Wibergensis (ca. 1060), Wibergh (ca. 1070), Wigbergis (ca. 1085), Vibergensis (1139), Wibergis (1134-1167), Wibergensis (1134-1167), Wibergam (ca. 1150), Viburgensis (1183), Wibergenses (1219), Vvibiærgh (1231), Wybærgh (1241), Wibærgh (1241), Wibyærgh (1241), Wibergiensis (1235-45), Wiburgensi (1280), Wibergensts (1289), Wibergenses (1300), Wiburg (1307), Vibergis (1309), Wiborgis (1314), Viburg (1313), Wybergensis (1320), Viborgensis (1333), Wybergis (1342), Wiburg (1368), Wiberghe (1373), Wiborgh (1386), Wibiergensis (1391), Wigburgis (1396), Wyborgh (1401), Wiberg (1404), Wybergh (1413), Wibergh (1419), Viburgensis (1434), Wiborgk (1442), Wiborg (1445), Wyborgh (1448).

Også herefter er der forskellige stavemåder for byens navn, mens navnet Viborg efterhånden fæstner sig som det almindeligt brugte.