Oplev historien i Viborg - museum i Viborg - Viborg Museum

Oplev Museum Wibergis

Oplev Museum Wibergis

Når du i 2025 besøger Museum Wibergis midt i det smukke i domkirkekvarter i Viborg, vil du opleve, hvordan historie er noget, der kan kravle ind under huden på dig.

Fotos af museumsbygningen før renovering

Fotos af den kommende museumsbygning

Følg med i byggeriet

Fra Vestre Landsret til en moderne museumsattraktion - lige midt i Domkirkekvarteret

Bagom navnet Wibergis

Kært brand har mange navne.

Museum Wibergis


En ny fortælling om Viborg er på vej. Det er historien om en by, der blev et mødested for magt gennem 1000 år. Det handler om konge, kirke og ret.

Fortællingen får et nyt udspring, når bymuseet i Domkirkekvarteret åbner i 2025. Og når vi til den tid klipper den røde snor, inviterer vi ind i Museum Wibergis. Bymuseet får således sit helt eget navn og selvstændige brand parallelt med Viborg Museums andre besøgssteder.

  

 


Det kan du glæde dig til 


Når du i 2025 besøger Museum Wibergis midt i det smukke i domkirkekvarter i Viborg, vil du opleve, hvordan historie er noget, der kan kravle ind under huden på dig.  

Museet er designet og tilrettelagt for dig som en stemningsmættet oplevelse, hvor viden og levn fra svundne tider løftes ind i en verden fuld af animation, markante farver, lys og lyd. Attraktionen er en social oplevelse, hvor alle i familien i fællesskab vil få pirret nysgerrigheden for Viborgs unikke historie.

Udstillingerne fremstår som en smuk og scenografisk verden, der fylder sanserne. 

Du kan lade historien omslutte dig og blive grebet af tingenes fortællinger, musikkens stemning, animationens billedsprog og farvernes påvirkning. Hele museet er designet med respekt for historien, så designet trækker på den fine gamle landsretsbygnings æstetiske kvaliteter.

Museet præsenterer den 1000 år lange og dragende fortælling om magt og borgere i Viborg – en by med en helt særlig placering i Jylland og en helt særlig betydning for danmarkshistorien. Vi fortæller historien kronologisk og leder dig igennem de vigtige og afgørende begivenheder, som har fundet sted i vores by.

Museet er placeret midt i den vestdanske histories epicenter, midt i Domkirkekvarteret, hvor vores forgængere har hyldet konger, dømt og henrettet høj som lav, festet og grædt i kirken og altid har udfordret hinanden og magten.

Viborg Museum glæder sig til at invitere dig ind i historiens forunderlige verden på Museum Wibergis.